Corona virus.

Vi lever i mærkelige tider. Folk bliver bedt om at blive indendøre og ikke samle sig i større grupper. Der bliver konstant holdt pressemøder af regeringen hvor de kommer med informationer og forslag til den Danske befolkning. Byer og gader er tomme, hvor der før var liv.

Beskyt dig selv og andre mod coronavirus/COVID-19 Her er 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:

1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Taget fra Sundhedsstyrelsen.

Tallene stiger konstant og det er bekymrende at det ikke ser ud til at være helt slut før om et godt stykke tid. Vi står midt i en pandemi og det er foruroligende som nogle mennesker er fuldstændigt ligeglade. Det er ikke alene farligt for dem selv, men også for deres omgangskreds.Der bliver heldigvis arbejdet på vacciner og man kan kun håbe de kommer før end senere. Det der nok foruroliger mig mest er antallet af folk på intensiv. Det ser ud til at være en ok procentdel af dem der er syge hvor det rent faktisk udvikler sig til at blive værre.


Men hvad kan man reelt gøre?

Det vil jo fortsætte med at smitte i en uendelighed med mindre vi får en vaccine på banen til at immunisere folk imod sygdommen. Dog synes jeg også at man skal passe på med ikke at gå helt i ‘selvsving’ som vi siger i Jylland (nogle steder, tror jeg nok? måske). Dødsfaldene er ikke alarmerende endnu. I skrivende stund er dødeligheden på omkring 2-3%. Og det er langt mindre end for eksempelvis Ebola der havde en dødeligheds procent på omkring 50% gennemsnitligt.
Dermed ikke sagt at det hurtigt kan udvikle sig. Det sker jo også. Jeg prøver ikke at gøre det til noget der ikke er så slemt som det reelt er, for det er da slemt når regeringen siger folk skal blive indenfor så vidt muligt og ikke må samle sig i grupper.

The average EVD case fatality rate is around 50%. Case fatality rates have varied from 25% to 90% in past outbreaks.
Taget fra: who.int

Men vi kan intet andet gøre end at følge anvisningerne fremført af regeringen og sørge for at vaske hænder! (Ja jeg ved der er nogle af jer der læser det IKKE gør det, fy skam!


14 dage hjemme, hvad så nu?

Jeg skal heldigvis stadigvæk arbejde, og jeg har også fået opkald på grund af problematikken skolerne står over for nu, ved at de skal bruge e-learning i stedet for at have kursisterne i lokalerne. Vores administrative personale skal sidde hjemme på bærbare, flere har taget deres stationære og en skærm med hjem for at kunne arbejde under så nogenlunde ordentlige forhold. Folk er gode til at indfinde sig under situationen og prøver da også at få det bedste ud af det. Nu ser vi hvordan forløbet fortsætter.


Lidt spas, gak og løjer.

Kasper Skrevet af: