Første måned med Alpine Linux & andre tanker.

Tænker det var på tide jeg lavede en opdatering herinde angående min Alpine installation.


Alpine:

Det kører fantastisk. Jeg bruger den til at lære om forskellige projekter jeg finder interessante. Lige pt prøver jeg at få en RedM server op og køre. Det er en rollespils server til Red Dead Redemption 2.
Jeg er dog løbet i problemer som jeg ikke helt kan finde en løsning til. Men håber jeg ka’ finde ud af det. Det er jo det spændende ved at hoste servers.


Andre tanker:

Jeg har fundet ud af hvor stærk og hvor imponerende en Nginx Reverse Proxy er.
Kan nu se statistikker og have et overblink over serveren selv når jeg ikke er hjemme. Alt sammen sikret med .htaccess brugernavn+password.

Jeg prøvede at få Folding@Home til at fungere på min Manjaro-i3 installation. Det gik knap så godt. Kunne fint installere programmet, jeg kunne bare ikke styre det via web UI’et. Så selvom jeg havde sagt den kun skulle køre når PC’en var idle kørte den derudaf i baggrunden. Ikke helt optimalt. Men det er selvfølgelig heller ikke optimeret til det.

Musik er min redning i disse Corona-tider. Det er ikke nemt at skulle holde sig indendøre så meget som jeg har gjort den sidste måned, men musikken hjælper gevaldigt.

Astralis klarer sig udmærket lige nu så det er jeg selvfølgelig super tilfreds med. Det er dejligt at se gutterne spille. De skal spille på tirsdag næste gang.

Jeg er sgu løbet lidt tør for idéer til hvad jeg skal skrive på fzlr.io. Den står lidt stille pt med ikke så mange nye indlæg og det gør mig lidt ondt. Fordi jeg har brugt meget tid på at få sat siden op og customize den. Men jeg må håbe inspirationen rammer før eller senere. 🙂

Kasper Skrevet af: