Så er jeg tilbage. Der har været lidt stilstand i det hele, da det virkelige liv blev presset.
Men jeg er tilbage med endnu en band profil, denne gang omkring det danske syre-rock band GRUSOM.

Profil:

GRUSOM er et band fra Svendborg (Hej Bo!) i Danmark der beskriver sig selv på flg måde: With dark and gloomy lyrics, GRUSOM creates an honest and unpolished universe, that questions life and death through authentic stories and malicious tales.
Genren er som sagt ægte syre-rock – med orgel!

Ja, så enkelt kan det gøres, og det passer 100%. De holder sig til formlen, og den VIRKER.
Første gang jeg hørte deres første album var jeg blæst bagover.
Det lød simpelthen bare alt for godt. Gutterne der har fundet en cocktail der BARE fungerer, og det er fryd at høre dem.
Bandet er blevet kaldt Danmark’s nye Rockhåb af HeavyMetal.dk
Der kan godt gå flere år mellem udgivelserne, det er blevet til 2 fultidsspillere siden 2014, hvilket andre bands ærlig talt kunne lære noget af. De er gennemførte, catchy og ikke mindst: med masser af orgel!

Lineuppet er flg:
Vocal: Niclaj Hoffmann
Organ: Peter Pørtner
Guitar: Thomas Ulrik
Guitar: Dennis Warburg
Bass: Søren Olesen
Drums: Jakob Kaae


Lad os hoppe lige ind i det:

Musik:

GRUSOM:
Hvis du aldrig er blevet introduceret til GRUSOM, er her et fint starter sted. Universet bliver skabt og der bliver lagt et solidt fundament, hvilket man så kan høre de tilføjer lige et lag ekstra til, på næste skive.
Den starter ganske stille og roligt op, men jo længere du kommer ind i skiven, jo mere er du fanget.
Albummet starter med First Sermon, hvor orglet bliver introduceret, derefter går man lige ind i Come Closer, og så kører vi ellers derudaf. Sange som Come Closer, The Journey og Evil viser virkelig hvad gutterne kan, og det er smukt det hele!
Albummet har fået lidt kritik for ikke at være godt nok, kunne jeg læse blandt nogle anmeldere, og de burde skamme sig. Af en debut plade rammer den helt i mål, efter MIN mening. – Det er faktisk lang tid siden jeg har hørt så stærkt et første udspil. Gutter, I gjorde det fandme godt!
Stærkeste nummer: The Journey.

II:
Godt nok har Hr. Hoffmann fjernet håret, men der er sgu stadig lige meget kreativitet. Hans styrke lagde tydeligvis IKKE i håret. Deres andet udspil starter godt ud med sangen Beyond This Land og bliver fulgt op ad Peace of Mind, Skeletons og derefter Vågn Op. Og det er en utrolig STÆRK start vi har med at gøre her. Der bliver slet ikke holdt tilbage, og det hele rammer en højere enhed, hvis du spørger mig. Det er umuligt ikke at sidde og rocke med, især til sangene Peace of Mind og Vågn Op. Jeg skal da i hvert fald indrømme at når albummet kommer på i bilen, så bliver der sgu sunget med. Jeg er jo ikke i NÆRHEDEN lige så god til det som Hr. Hoffmann, men jeg skråler alligevel.
Men jeg må pointere, at resten af albummet er næsten lige så godt, hvis ikke bedre hvis du spørger andre. Der er noget for alle der er til GRUSOM, og det er så forbandet fedt et album at jeg ikke kan anbefale det mere. De overgik sig selv, 2’eren er svær siger man, men ikke for GRUSOM!
Stærkeste nummer: Vågn Op

Og du skal da ikke snydes for en live video fra Copenhell – The Journey.

Categories:

Tags: