Intro:

Jeg har måtte søge lidt og bruge google translate så bær over med mig.
Véhémence er det franske ord for vehemence på engelsk som betyder, ifølge definitionerne på søgemaskinen:

Force or impetuosity accompanying energetic action of any kind; impetuous force; impetuosity; boisterousness; violence; fury: as, the vehemence of wind; to speak with vehemence.

Synonyms: Force, might, intensity, passion.

Og det kan jeg da nikke genkendende til efter at have hørt deres 3 albums (som kan købes via bandcamp) der er bestemt tale om slagkraft.


Profil:

Jeg ville ønske jeg kunne komme med noget mere fyldestgørende her, men meget lidt er at finde om d’herrer der i dag kalder sig selv Véhémence.
Lineup’et i skrivende stund er:

  • Tulzcha: Tromme-programmering, Guitarer, Bass, Keyboards, Fløjte.
  • Thomas Leitner: Trommer.
  • Hyvermor: Vokal, Fløjte, Psaltery (er i familie med zitar familien, link omkring instrumentet her)

Jeg kan ikke engang finde informationer omkring hvornår bandet skulle være opstået.
Deres første album kom på gaden i 2014, så man må gå ud fra at de nok har eksisteret lidt tid før det?
De er i den (vil jeg kalde det) niche undergenre af black metal der hedder medieval black metal.
Jeg må indrømme da jeg først så en anmeldelse af dem tænkte jeg det umuligt kunne være mig, men du kan selv tjekke anmeldelsen (og sangen) ud på heavymetal.dk – jeg blev blæst bagover. Er du gal det var godt stads, og så måtte jeg jo dykke ned i deres andre albums, og vil prøve at komme med 3 korte anmeldelser af albumsne.


Musik:

Ordalies
Jeg må indrømme at jeg var en hedning – efter at have læst anmeldelsen på heavymetal købte jeg fluks Ordalies og hørte det alt for meget. Det er helt klart, uden tvivl, det bedste middelalder black metal jeg har hørt (og jeg har ikke hørt ret mange andre bands…)
Alt fra de stille passager til de aggressive, vi har at gøre med nogle herrer som er fuldstændigt klar over hvordan black metallen skal skæres – dette kan envidere bevises ved at se på nogle af de projekter medlemmerne har været med i, det er ikke så lidt. Det var nok derfor de valgte at tilføje emnet middelalder i sin tid, bare for at få lidt udfordring.
Jeg skal ikke kunne sige meget til sangskrivningen, da jeg ikke kan fransk. Men jeg vil sige at der er så enormt meget passion i stemmen på forsangeren, det smitter sgu lidt, også selvom vokalen klart er det ‘svageste’ led i deres musik – nej jeg mener ikke den er dårlig, men mangler ligesom resten af bandets musik, slagkraft!
Skal jeg udpege et par sange på skiven så er det klart De feu et d’acier, som du også kan høre på heavymetal.dk anmeldelsen, og Au blason brûlé er et super stærkt nummer.

Par le Sang Versé
Man kan allerede fra starten høre at produktionen har fået et nyk opad fra første album.
Lyden på guitarerne er tydelig, men diskanten som man kender den fra black metallen er også til stede.
Par le sang versé åbner albummet, og det var ikke noget dårligt valg. Sangen starter med et riff, og bygger sig op til sangen starter, og man hører forsangerens genkendelige skrålen men perlen kommer senere i form af sangen L’étrange clairière: Partie II – her går det hele simpelthen op i en højere enhed for gutterne, bravo!
Hvis man skal smække et label på Véhémence som er nemmere at sluge ville det nok være black blandet med folk. Dog synes jeg middelalder black metal er en fin betegnelse jeg intet har imod at kende dem som. Og der er også nogle ting der skiller sig ud, deres brug af instrumenter er folksy, men (udover metal instrumenterne) så er det autentiske instrumenter brugt i middelaldertiden, har jeg ladet mig fortælle.
Udover alle disse elementer som de blander som mestre, så er der skisme ikke mange fingre at sætte på Par le Sang Versé.

Assiégé
Véhémence i deres spæde barndom. Ja der er tale om et album med problemer, men mit største og mest ærgerlige problem med skiven er at vokalen er alt for høj i forhold til resten af albummet, dette kan allerede høres på første nummer der starter med et skrig fra forsangeren som virker ude af niveau i forhold til resten af lyden på pladen.
Udover den virkelig ringe lyd på vokalen (undskyld jeg stopper nu) så er resten af albummet utroligt fed.
Af en debut at være har de virkelig formået at skabe en vindende formular, for selv deres første album kan man lytte til igen og igen, hvis man kan se bort fra en, skal vi sige, mindre end optimale produktion.


Kilde(r): Metal-Archives, Wikipedia.

Categories:

Tags: