Det havde jeg i hvert fald ikke før for omkring en uge siden, men jeg har ikke rigtig hørt andet end dem siden.
Jeg har altid elsket rock, og det piner mig når folk siger genren er død, for det er den bestemt ikke – man skal være åben over for nye indspark, for det er sgu ikke som det var en gang.
Bands som f.eks Moon Tooth, Red Fang og CLUTCH holder fanen højt endnu, og der er stadigvæk masser af tid til mere materiale. Nå men nok om det nu vil jeg lige skrive kort hvad jeg har kunne finde omkring de 4 herrer.


Profil:

Bandet har været aktiv siden 2012, der blev udgivet 1 ep før deres første album som var Chromaparagon.
Jeg vil tro de tager meget inspiration fra livet selv, jeg har læst teksterne igennem på det nyeste album i skrivende stund og det er flotte tekster med en pointe. De er helt klart garvede musikere efterhånden, men 3 albums siden 2012 siger mig de også bruger den tid de skal på at finpudse deres albums så de kommer til at lyde præcist som de har tænkt sig det skulle lyde.

Bandet består af:

  • Vincent Romanelli – Bass
  • Ray Marte – Trommer
  • Nick Lee – Guitar
  • John Carbone – Vokal

Der har været præcist 0 udskiftninger af medlemmer siden bandet blev formet omkring år 2012. Det er flot at et band kan holde så længe uden en eneste udskiftning.

Selve bandet har en speciel lyd, mest på grund af forsanger John Carbone’s specielle vokal, hvis vi tænker på bandet som værende progressiv metal, som mange ser ud til at label dem som. Han synger meget rent men presser også stemmen til det yderste på nogle tracks. Det er en speciel blanding der kan tage lidt tid at vende sig til. Han minder mig en smule som en ung Neil Fallon. Det er svært at beskrive og skal næsten høres, så hvis du er blevet interesseret så kan du tjekke video’en af ‘Through Ash’ fra Crux albummet ud nedenunder:


Jeg elsker at Moon Tooth vælger at udgive deres musik gennem Bandcamp, for det er jeg storforbruger af efterhånden.

Album nr 2 hedder Crux og indeholder min favorit sang af deres, den i YouTube linket ovenover. Det er en smule af en mixed bag for mig det album, det har de højeste høje, og bund niveau’et er stadigvæk højt, der er bare et par enkelte glippere på den der gør at jeg vil sige album nr 3 nemlig Phototroph, er bedre.
Ser man bort fra et par små glippere er Crux et fedt album med mange catchy’e sange der er til at skråle med på.
Når jeg kører bil skal der gerne helst køre rock, jeg synes ikke black metal kommer til sit fulde for eksempelvis i mine skod højtalere i bilen – så jeg holder mig til rock/progressivt metal, da det er nemmere at høre i min bil i det mindste. SÅ det har været meget Moon Tooth på det sidste – og det er sgu dejligt fedt at synge med på.

Jeg kan ikke finde meget på Moon Tooth – og de opdaterede deres hjemmeside så den lille profil af dem der var, er væk. Men pyt, du skal ikke snydes for at høre en af mine yndlings sange fra deres nyeste skive nemlig Phototroph. Den er i youtube video’en nedenunder.


Deres allerførste album Chromaparagon har jeg først lige stiftet bekendtskab med, og efter de magiske 3 gennemspilninger kan jeg sige at vi har gang i en meget teknisk forestilling her. Hvis jeg skulle sådan forklare det på en måde så virker det som om de bare blærer sig på instrumenterne, og så er vi andre sådan set bare tvunget til at sidde og få blæst hovedet af. Og jeg elsker det!
Det er folk der bare har styr på instrumenterne her, og de 55 minutter går lystigt derudaf.
Den er bestemt ikke lige så gen-lyttelig som f.eks Phototroph er, i min mening – men der er nogle genistreger ind i mellem som bestemt gør den et par gennemspilninger værd. Det virker som et album der bliver bedre jo flere gange man hører det.
Og du skal da ikke slippe for en sang derfra:

Jeg har ikke så meget mere at skrive om dem Men jeg synes deres stil er et frisk pust i mit rock/metal katalog, og jeg elsker at de er fuldstændigt ligeglade med hvilken kategori de ligger i, for det er sgu besværligt at beskrive, og bare laver musik der lyder skide godt. Mere af det, tak!


Links:

Categories:

Tags: