Når det kommer til at overvåge en webserver med et lille footprint, så er det tit svært at finde noget der ikke fuldstændigt æder ressourcerne.


En af mine webservere kører ikke på andet end en raspberry pi 4 med 4GB ram – så det var kritisk for mig at finde noget der ikke tog for mange af ressourcerne, den skulle gerne kunne dedikere det til de efterhånden flere ting jeg har sat op at den gerne skulle gøre automatisk.
Der er blandt andet et automatisk opdaterings script der gerne skulle kunne klare det for mig – og så logger jeg ind nogle gange for at tjekke om den skal genstartes.
Når det så er sagt har jeg efterhånden prøvet lidt af hvert for at få bare nogenlunde styr på hvor meget pres den stakkels lille pi er under – jeg må dog indrømme jeg er positivt overrasket over hvordan den klarer det.
Jeg vil selvfølgelig ikke name and shame her, så vi går bare videre til hvad jeg har fundet ud af har virket for mig:

Nginx Amplify:

Det foregår ved at du skriver dig op hos Nginx Amplify her – og den viser dig hvordan du installerer amplify agenten som sender data tilbage til dit personlige dashboard som kun du kan komme ind på via brugernavn og kodeord(i skrivende stund er er der ikke 2faktor godkendelse – du kan dog bruge google til at skrive dig ind med hvis du har sådan en konto, og så hører der jo 2faktor med, hvis det er slået til).

Sådan ser det ud når dataene først begynder at ticke ind.

Når det er gjort skal du have sat din nginx_status.conf op, som skal placeres (i mit tilfælde) /etc/nginx/conf.d/ og derefter skal du have specificeret hvordan den skal logge ting i din nginx.conf afhængig af om du vil have adgang til de ekstra statistikker det giver.

Udover at give et godt overblik så får du lov til at lave et Dashboard som er sat op helt som du selv vil have det.
Hvis du vil tilføje en bestemt statistik til det trykker du bare på den pil op der findes i boksen på statistikken, og tilføjer den dit dashboard.

Det jeg elsker ved det er at det er fra nginx selv, og det er en fin måde at holde styr på sin nginx webserver på, plus så er det vildt letvægtigt – jeg kan slet ikke mærke dette på min pi, i forhold til visse andre ting jeg har forsøgt.

Jeg synes det er rigtig dejligt at dette er lavet, for mig var det den perfekte løsning. Og jeg er sikker på resultaterne heri er fine til de fleste der ejer en nginx webserver de gerne vil holde lidt øje med.

Nu tænker du nok man sikkert kunne programmere noget selv, der ville kunne det samme. Og ja det kan man, men det har jeg slet ikke nok interesse i at skulle lære, for at kunne læse statistikkerne. Og så er programmering ikke for alle, bevares jeg kan til husbehov, og jeg kan følge en guide og nogenlunde forstå hvad det er jeg laver imens 😉 Men det er bare ikke en stor nok interesse for mig tror jeg – det kunne ellers være fedt at lave egne programmer. Jeg har ikke andet end respekt for dem der kan.

Nå men tilbage til emnet.
Når alt er sagt og gjort er dette en løsning jeg til enhver tid ville anbefale alle der ejer en nginx webserver. Det er simpelthen gjort så nemt at jeg tror de fleste kan være med.
Ja det kræver lidt ændring af nogle konfigurations filer, men det er slet ikke noget det burde afskrække en fra at prøve for resultatet er fantastisk.

Categories:

Tags: