Vi blev velsignet med deres første album i 8 år i September 22 – og hvor er det vildt.

Profil:

Bandet blev startet i 2005 under navnet Nemesis – i 2007 blev det skiftet til Darkest Era da de følte at der var for mange bands der brugte navnet Nemesis på daværende tidspunkt.
Pt består bandet af Ade Mulgrew, Sarah Wieghell, Krum, Daniel O’Toole og Cameron Åhslund-Glass. Der har været et par enkelte udskiftninger, dog har bandet bestået siden 2013.

Det er svært at putte dem i en bås af en eller anden art, for de blandet så mange genrer sammen at man ikke skulle tro det overhovedet burde virke men hvis deres sidste 2 albums har været nogen indikator, så er der masser man kan gøre med sådan en sammensmeltning af forskellige elementer.
Det er blevet beskrevet på mange måder, Celtic Folk Metal lyder dog i mine ører mest korrekt (uden at jeg er nogen dommer, jeg tænker kun personligt her. 🙂 )

Opsætningen af medlemmer er således:

• Ade Mulgrew – Guitar
• Sarah Wieghell – Guitar
• Krum – Vokal
• Daniel O’Toole – Bas
• Cameron Åhslund-Glass – Trummer.

Darkest Era er endnu et band jeg elsker fordi de også udgiver deres musik via Bandcamp, en side jeg er fuldstændig elektrisk over, og jeg stort set ikke kan skrive nok positivt om.

Der sker noget magisk når disse mennesker sætter sig sammen for at lave musik, det er heavy, men det er også meget melodisk, og det er skisme på den gode måde. Der er masser af fede riffs og dejlige soloer.
Trommerne skifter imellem forskellige stilarter gennem hver sang. Der er så meget gang i den jeg hele tiden finder nye finesser ved en gennemspilning. Jeg forstår godt at det kan tage noget tid at skabe albums i samme klasse som både Severance men også især Wither on the Vine – dog kan man kun håbe at den opmærksomhed de har fået på grund af seneste album sætter gang i tours og lader dem få en masse inspiration. Hvis man har en dag hvor det skal være melodisk men stadigvæk hårdt ja så er det ligefør der ikke er ret mange valg udover Darkest Era. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen i samme klasse som disse mennesker.

Guitaristerne Ade Mulgrew og Sarah Wighell skal især have et nod for det her er melodier der er så langt over hvad jeg havde forventet. Både Severance og Wither on the Vine er albums hvor man nærmest bare kan lukke øjnene og lade musikken fortælle historierne. Det er smukt og stort. Og Krum leverer som han virker til at have gjort hele tiden en solid oplevelse også – han er især god til at tilføje et helt nyt lag melodier oven på de allerede stærke noter som resten af slænget leverer. Jeg kan ikke rigtig skrive andet end at på Severance og Wither on the Vine er det hele gået op i en højere enhed og de har 2 gange i træk skabt noget der er så mind-blowing at jeg stadigvæk sidder og prøver at få indlært de par albums. Jeg har været alt for forgabt i selve musikken til overhovedet at finde ud af hvilke sange er mine yndlings og hvilke jeg kunne undvære.
Pt. virker det til at intet kan undværes og alt skal høres, gerne flere gange!

Krum på vokalen, jamen altså hvad skal man næsten tilføje andet end at han er en vigtig ingrediens i bandets lyd. Der er ingen growlen eller skrigen, dette er en ren vokal ala Iron Maiden, og det fungerer perfekt i deres mix.
Jeg glæder mig allerede til næste album, men please lad os ikke vente 8 år mere før vi får nyt fra jer. Det er simpelthen for lang tid og jeg er opslugt af lyden.
Jeg mangler stadigvæk at høre deres første fuldlængde album, så har desværre ikke udvalgt nogle sange fra den at smide ind i post’en.

Afsluttende vil jeg bare sige: nøj hvor har det været tiltrængt med noget, hvad jeg synes, er frisk energi. Ikke siden jeg fandt Gaerea har jeg følt at her blev der sgu tilføjet noget nyt til musikken.
Jeg glæder mig til at høre hvad fremtiden bringer for dette band.