Gaerea er blevet kategoriseret som et atmospheric post-black metal band – selv identificerer de som ‘cathartic black metal’, og er fra Portugal. Ikke et land jeg normalvis forbinder med black metal musik? Men måske jeg bare er blind.


Profil?

Hvis man har fulgt med på eksempelvis heavymetal.dk har man sikkert set at deres nyeste album Limbo fik en flot 10’er derinde.
Bandet består af ?? – ja for de har ikke ville ud med deres identitet. Jeg kan ikke rigtigt skrive så meget om selve bandet da de har holdt deres identiteter for dem selv. De mener nok at musikken er det vigtige, ikke hvem de nødvendigvis er.
Atmospheric-Post-Black metal med lidt sludge, hardcore blandet i og så en masse følelser er hvad bandet byder på.
Selv er jeg ikke til straight up black. Men alle variationer deraf har jeg været pænt vild med. Måske jeg bare ikke er kvlt nok? Anyway…


Musik:

Gaerea:
Debut EP’en fra Gaerea er en kradsbørstig en af slagsen. Den viser en del af, hvad bandet kan. Ikke fordi det er skidt. Gaerea har formået at starte ud ganske fantastisk, og derefter udbygge på både lyd og stemning.
EP’en er så og sige en smagsprøve på hvad der venter dig, og lad mig sige: det er og bliver GODT.
Stærkeste nummer: Through Time.

Unsettling Whispers:
Første reelle album fra de maskeklædte Portugisere.
Jeg var blæst bagover da jeg hørte det. Det er virkelig fantastisk en atmosfære og stemning de formår at skabe på deres albums. Hvis du tager deres debut EP og så hører denne bagefter kan du KLART høre en forbedring i alle aspekter af deres lyd.
Stærkeste nummer: Absent.

Limbo:
Wow, det er hvad jeg har at sige. Jeg har nu haft albummet et godt stykke tid og hørt det igennem en del gange og jeg finder konstant nye finesser og ting der får mig til at elske dette band og deres musik om og om igen.
HVIS du er til post-black så skal du simpelthen høre Limbo, der er ikke andet at sige.
Og tror du ikke på mig så tjek heavymetal.dk’s anmeldelse af Limbo ud.
Stærkeste nummer: Urge.

Categories:

Tags: